Fest med hele Gadevang den 25. juni 2022

 

Så er der igen Byfest i Gadevang, som altid ved Gadevang asyl. Boder, hoppeborg, musik, byfestbar og halløj, masser af hygge.

Borgmester Kirsten Jensen åbner byfesten, Børnene fra Asylet optræder, Der vil være kaffe og kage, og vi byder forældre og børn op til fælles stopdans, stoledans mv om eftermiddagen.

Bar

Byfestbarens crew står parat med masser af god øl og vin, som noget nyt i år vil der senere på aftenen være ”hot hour.” Støt byfesten og køb din vin, soda[1]vand og øl i baren.

Spændende boder

Du kan selv åbne en bod til byfesten, sælg din marmelade, brugt legetøj, tøj eller lav alle børns favoritbod ”pandekageboden”. Den eneste  regel er, at du ikke må konkurrere med byfestens bar. Vil du gerne have en bod så kontakt Ole på Ols@ca.dk

Fællesspisning

Slip for besværet med at have mad med. Køb madbilletter til den store fællesspisning kl. 18 med Pulled pork, Coleslaw, kold kartoffelsalat, tomatsalat, syltede løg, marinade og brød.

Madbilletter kan købes senest torsdag d. 16 juni kl. 12.00.

Prisen er 125 kr. for voksne og børn, der er fyldt 12 år og 80 kr. for børn under 12 år

HUSK: service og bestik skal medbringes hjemmefra.

Spagetthi-bod: For de børn, der ikke kan vente til kl. 18 – vil der være en spaghetti-kødsovs bod fra kl. 15.00. boden er åben så længe lager haves. Det kræver ikke madbilletter, men blot betaling med mobilepay på stedet.