Gadevang tennisklub

IMG_2572Gadevang Tennisklub ligger ved Gadevang sportsplads – omgivet af skovens smukke træer – snart med lysanlæg til tennis “efter solen går ned”. Skønnere sted at spille tennis findes næppe.

Klubben har 200 medlemmer, tre grusbaner, en slagmur og et lille hyggeligt klubhus. I sommerferien 2016 forventes etableret et lysanlæg på bane 1 og 2, som gør det muligt at spille tennis efter arbejde, eller skole, helt frem til klokken 22.

Banerne åbner sidst i april og lukker typisk i slutningen af september. En stor del af klubbens medlemmer tager aktiv del på vores træningshold, hvor dygtige trænere skaber sammenhold i klubben og bedre tennisspil. Der er træningshold både for nybegyndere og øvede, lige fra syv års alderen. Tennistræning udbydes allerede fra slutningen af april til slutningen af august. Træningen er fordelt over to til tre hverdagseftermiddage og -aftener.

Vi har også turneringshold både for de rutinerede og for de lidt mindre rutinerede samt et ungdomshold. Turneringerne starter i maj og slutter i september.

I løbet af året holder vi familie hyggetennis turneringer, typisk i starten af maj og juni, hvor nye medlemmer også vil få god mulighed for at lære andre at kende i tennisklubben.

I august – september afholder vi årets klubturnering, hvor spilleaktiviteten er ekstra høj, og der er mange som kommer ned og kigger på. Turneringen er både for juniorer og seniorer.

Et andet af årets store begivenheder er tennisfesten, hvor vi spiser god mad, danser og hygger os, og siger tak for en god tennissæson.

Du kan læse mere på klubbens hjemmeside www.gadevangtennisklub.dk eller kontakte formand Bo Windahl på 2729 9910.

Se mere på tennisklubbens hjemmeside