Gadevang er skovlandsby i Gribskov lige nord for Hillerød. Et skønt samfund med 1.100 indbyggere fordelt på 400 husstande.

Skovbyen Gadevang

Gadevangs historie går mere end 220 år tilbage. Dengang var Gadevang et lille samfund i et enestående naturområde med bakker og moser og med frit udsyn over de åbne marker, hvor køer og heste græssede.

Det menes at Gadevang var vang for Frederiksborgstutteriet efter kongelig forordning. Beboet af vangemænd, hjælpere og heste.Vangene blev nedlagt til fordel for mere systematisk dyrkning af fæstelodderne. Fra begyndelsen af 1900-tallet begyndte udviklingen i Gadevang at tage fart og steg støt i takt med beboelsen.

Helt frem til 1930’erne var der ikke sket de store forandringer, men derefter begyndte Gadevang langsomt at ændre karakter. Forandringen slog fuldstændig igennem i 1960 -70 med de omfattende udstykninger, der betød at landsbyen blev et parcelhusområde. Udbygningen er nu næsten fuldstændig, dog sker der med mellemrum stadig udstykninger af de resterende store grunde. Det er helt i tråd med Hillerød Kommunes ønsker om den fremtidige udvikling, idet byrådet med Kommuneplan2001 vedtog en strategi, der skulle optimere udnyttelsen af den eksisterende infrastruktur.

I dag er det et af de mest eftertragtede områder nær Hillerød. Det er især det bakkede landskab kombineret med den smukke natur, der får mange til at flytte til Gadevang.

Gribskov

Gribskov er tæt knyttet til Gadevangs historie. Ved udskiftningen i 1780’erne blev bøndernes brugsrettigheder til kronens skove endeligt afviklet. En del skov blev overladt til bønderne som erstatning herfor, og den tilbageværende del blev indhegnet med de smukke stengærder, som endnu står i grænsen mellem skoven og det åbne land. Da bøndernes græsning ophørte, blev mulighederne for selvforyngelse af den før så forhuggede og forsømte løvskov markant forbedret, ligesom plantning af både bøg og eg vandt indpas. Rødgran blev også plantet, især på de lavere arealer, som hidtil havde ligget som enge, moser og krat. Det samlede resultat blev den intensivt drevne skov, som vi kender i dag med vekslende, ensaldrene bevoksninger af bøg, eg og rødgran.

Bestræbelserne går nu på at forøge den biologiske mangfoldighed i Gribskoven. Arealet med gran vil gradvist blive formindsket til fordel for mere løvskov, især eg, og flere åbne mose- og engarealer. Desuden indgår knap 1200 hektar af Gribskovs i alt 5500 hektar i Skov- og Naturstyrelsens naturskovsstrategi. Cirka 400 hektar planlægges udlagt som urørt skov. 700 hektar vil blive drevet ekstensivt i plukhugstdrift, og 50 hektar udlægges som græsningsskov.

(Kilde : Statsskovrider Lars Toksvig)